Close

7. oktober 2012

VINDERE AF A-RACE – VI VANDT MERE END BARE SEJREN

Stadig med armene hængende over hovedet, havde de to veninder Sofie og Karoline svært ved at skjule deres lettelse over et nu veloverstået Adventure Race. De blev nemlig vinderne af årets race efter 44 timers hårde bestræbelser efter sejren.

“Oppe i luften det ene øjeblik, under vandet det næste”

Var der noget på weekenden der overraskede jer?

Karoline: JA! Jeg havde en masse forventninger til weekenden, men allerede den første aften, kunne jeg godt se, at jeg ikke havde noget at bekymre mig om. Der var spækket med oplevelser. Da vi første aften kom ud til ”den forladte skole” blev jeg konstant overrasket over de sindssyge ting der gemte sig bag næsten hver dør. Jeg havde for eksempel aldrig troet, at jeg skulle samle et puslespil på gulvet omringet af 30 mus.

Sofie: Helt enig. De aktiviteter de havde planlagt var ikke bare grænseoverskridende og hårde, men også vildt kreative og nytænkende.

De to deltagere:

SOFIE
FØDT: 1. MAJ 1992, TØLLØSE
SABBATÅR, VIKAR, BUTIKSASSISTENT I SPEJDERSPORT
SPEJDER I 12 ÅR
GRUPPEFØRER I TØLLØSE

--------------------------------------------------

KAROLINE
FØDT: 30. DECEMBER, 1992, TØLLØSE
GYMNASIEELEV 3.G, RENGØRINGSASSISTENT PÅ KOHBERG
SPEJDER I 9 ÅR
TIDLIGERE SPEJDER I TØLLØSE

>> Hvilken aktivitet var mest udfordrende?

Sofie: Det var da vi var ude på forhindringsbanen. Der var en øvelse hvor vi skulle over 4 jernstænger uden at røre jorden. Umiddelbart lyder det ikke særlig hårdt, men det var sindssygt svært, og kunne ikke gennemføres alene. Vi var tvunget til at samarbejde og få hele holdet over den første jernstang før vi begyndte med den anden. Det var både fysisk og psykisk hårdt, da der var ret langt ned.

Karoline: Og man skal jo også huske på, at vi hele tiden var pressede, fordi det var en konkurrence. Det jeg synes var mest udfordrende, var at holde modet oppe, da man skulle gå rigtig langt. Jeg er glad for, at jeg havde to gode veninder, som kunne bakke mig op, når jeg var allermest presset.

>> Thomas, ansvarlig for forhindringsbanen, som alle hold skulle igennem - hvad krævede det af et hold for at komme igennem forhindringsbanen?

Thomas: Til at begynde med, kræver det en rimelig god allround fysik, da forhindringerne er bygget op således at alle musklerne i kroppen bliver berørt. Derudover skal der bruges en del selvtillid, da enkelte forhindringer er grænseoverskridende f.eks. #4 bommen, hvor man med høj fart skal løbe hen over fire bomme som er placeret med en indbyrdes afstand på ca. 1m, derudover stiger den i højde for hver bom med ca. 40cm, for derefter at afslutte i et frit fald på omkring 2m.

“Jeg følte det handlede om overlevelse”

>> I har begge været spejder i mange år. Kunne I mærke det var en fordel i forhold til de udfordringer i blev stillet overfor?

Karoline: Jeg har ikke haft tid til at være spejder de sidste år, men alligevel havde jeg stadig den gamle spejdergnist tilbage. Så da jeg skulle til at afprøve mine grænser pumpede adrenalinen som den plejede. Jeg brænder jo stadig for friluft, fart og fællesskab. En gang spejder, altid spejder – Er der ikke det man siger?

Sofie: Men jeg tror egentlig også, at alt det jeg har lært gennem tiden via spejder, kunne bruges til racet og det var nok også derfor vi kunne vinde. Jeg følte det handlede om overlevelse. Vi måtte kæmpe for at få mad og vi måtte selv disponere mængderne vi spiste, så vi havde nok til resten af weekenden.

Thomas: Det er helt klart en kæmpe fordel at have været spejder. I spejderbevægelsen er der et indgroet sammenhold, der bliver dyrket på kryds og tværs, både regionalt men også internationalt.

>> Var der et tidspunkt på turen, hvor i følte I ikke kunne klare mere?

Karoline: Lørdag sidst på dagen havde jeg ikke flere kræfter.

Sofie: Der var jeg også ret færdig. Det tror jeg faktisk vi alle var. Vi havde ikke fået meget søvn og vi havde gået langt, så da adrenalinen fra de store aktiviteter var ved at falde til ro, kunne man godt mærke hvor kvæstede vores kroppe var, og hvor tunge vores hoveder var blevet, efter at lægge taktik og gennemskue hvordan vi kom igennem hver udfordring.

“Noget at prale af”

>> Hvad vil du fortælle dine venner og veninder om weekenden når du kommer hjem?

Sofie: At de går glip af noget ved at sidde derhjemme med tømmermænd hele lørdagen.

Karoline: Ja, helt sikkert. Man glemmer hvor meget man egentlig kan få ud af én weekend. Vi har fx rappellet ned fra en silo, gået 50 km, dykket efter knæklys i det åbne hav, sejlet i kano mod solopgang, og nårh ja! Vi fik som opgave fredag at tage en mus med fra rummet med puslespillet og holde den i live indtil søndag.

Sofie: Vi har faktisk navngivet den Musse.

Karoline: Det er nemlig det man går hjem og fortæller sine venner. Det er både de store og små udfordringer som gør sådan en weekend helt speciel. Og det med at holde en mus i live, har jeg aldrig prøvet før.

Sofie: Adventure Race har rod i spejderlivet, men bryder rammerne og tænker helt nyt.

Karoline: Og jeg tror virkelig at den her weekend kommer til at give mine venners fordomme overfor spejder baghjul, da det ikke altid er, hvad man forbinder med spejder.

>> Ville du anbefale turen for andre?

Karoline: helt sikkert! Jeg glæder mig til at se hvad de finder på næste weekend. Jeg skal ihvertfald med.

Sofie: Og så gør det jo heller ikke noget at man kan vinde fede præmier.

Karoline: Men vi vandt mere end bare sejren. Jeg har prøvet ting jeg er sikker på jeg aldrig ville have prøvet, hvis jeg ikke havde meldt mig på denne weekend.