Close

Info & regler

Danske Baptisters Spejderkorps’ AdventureRace har nu været afholdt siden 2011 med stor succes. Mellem 12 til 18 deltagere har alle år været delt i hold, og dystet mod hinanden for at vinde spejdernes hårdeste AdventureRace.

Koncept

Hidtil har konceptet været tre dage med fuld fart på. AdventureRace 2017 er helt specielt og strækker sig over 24 hæsblæsende timer – der skal dog stadig overskrides grænser og prøves nye og udfordrende ting, imens der konkurreres mod andre hold i mange forskellige aktiviteter; til vands, til lands og i luften. Du bliver presset både fysisk og psykisk, men du skal samtidig arbejde sammen i en gruppe af tre personer. Der findes ét vinderhold – holdet der løser ALLE opgaver bedst.

Ud over holdkonkurrencen, er der også en individuel konkurrence. Den individuelle dyst består af 5 udfordringer, du skal overvinde, for at kunne få AdventureRace-mærket, og således blive AdventureRace-spejder. Er der blot én udfordring du ikke klarer, kan du ikke opnå AdventureRace-mærket. Det er altså muligt at vinde holdkonkurrencen, uden at vinde den individuelle konkurrence og AdventureRace-mærket, og omvendt. Det er også muligt at tabe holdkonkurrencen, ikke at opnå AdventureRace-mærket, men stadig at gennemføre AdventureRace – nemlig hvis du formår at krydse målstregen søndag. Målstregen kan kun overskrides, hvis hele holdet er med. Derfor kan du ikke fortsætte løbet, hvis én fra dit hold beslutter sig for at udgå. Udgår én person, udgår altså hele holdet.

Målsætning

At udfordre forholdsvist unge spejdere og ledere, give dem en på opleveren og dermed holde dem til ilden, give ny inspiration, som kan bruges i det daglige spejderarbejde. 

På AdventureRace er der også plads til deltagere, som ikke er spejdere. Håbet er at give disse deltagere en indsigt i, at spejder er mere end snobrød og lejrbålssange, samt give dem en masse fede og uforglemmelige oplevelser med hjem i bagagen.

Førertræning

AdventureRace er en del af Danske Baptisters Spejderkorps’ førertræningssystem. Således modtager du et bevis, hvis du har gennemført racet. Det er i denne forbindelse muligt for spejdere, at få kommunal støtte til træningen. Denne støtte søges gennem spejderens respektive kreds/gruppe. Du kan spørge din kreds/gruppefører for mere information.

Hold

AdventureRace skal gennemføres i hold af tre personer. Det er kun muligt at ansøge om deltagelse samlet, men i praksis skal alle holddeltagere ansøge hver for sig og individuelt anføre i ansøgningen, hvem de ønsker at danne hold sammen med.

Mangler du et hold?
Hvis du ikke har et hold at søge sammen med, så er er det let at komme i kontakt med mange andre, der også er interesserede i AdventureRace på AdventureRace Facebook event.

Ansøgning og Priser

Alle kan ansøge om at komme med på AdventureRace, men vær opmærksom på at det er en ansøgning, og at AdventureRace forbeholder sig fuld ret til at vælge de personer, der er mest kvalificerede til at deltage. Vær ligeledes opmærksom på at udfylde korrekte oplysninger i ansøgningen, da AdventureRace ikke kan holdes ansvarlige for helbredsmæssige konsekvenser (evt. skader) der opstår på løbet, hvis du fx har glemt at fortælle om en lidelse, allergi eller andet du bærer.

Forsikring
Deltagelse i AdventureRace er på eget ansvar, og Danske Baptisters Spejderkorps kan ikke stilles til ansvar for skader, du pådrager dig selv eller andre. Det anbefales, at du inden træningen tjekker, om du har en ulykkesforsikring, der dækker. Du kommer ikke til at udføre ‘ekstremsport’.

AdventureRace er en udfordring ud over det sædvanlige, og der stilles derfor visse krav til deltagerne. Ansøgningerne vil blive læst igennem og de kandidater, der er bedst egnet til at dyste om sejren ved årets AdventureRace, vil blive udvalgt. De formelle krav til ansøgningen er:

  • Ansøgningen skal være indsendt inden 17. april 2017. Senest d. 21. april 2017 får du besked, om du er med på AdventureRace 2017 – 24 hour edition.
  • Ved skriftligt afbud senest 8 dage før træningen tilbagebetales 75% af træningsgebyret. Ved senere afbud refunderes intet.